Af Tage Kristian Kristensen

I historien om Løven, Heksen og Garderobeskabet, som er den mest kendte fortælling fra Narnia krøniken af den engelske forfatter og lægmandsteolog Clive Staples Lewis, møder vi en historie, der på én gang er et eventyr og en dyb symbolsk fortælling. Under overfladen gemmer der sig en fortolkning af påskens budskab om offer, død og opstandelse.

Fortællingen begynder med de fire søskende – Peter, Susan, Edmund og Lucy – der under Anden Verdenskrig sendes bort fra London, der er udsat for store bombardementer, og de indlogeres i et stort gammelt hus på landet hos professor Kirke og hans strenge irske husholderske. En dag opdager Lucy et stort gammelt klædeskab, som viser sig at være en port til det fortryllede land Narnia.

Men Narnia er ikke, som det burde være. Landet ligger under den Hvide Heks Jadis´ tyranni. Hun har lagt en forbandelse over landet, så det altid er vinter, men aldrig jul. Kulden er ikke kun fysisk; den er også et billede på frygt, splittelse og håbløshed.

Midt i dette mørke findes håbet i løven Aslan, som er den sande konge i Narnia. Når hans navn nævnes, begynder noget at røre sig i hjertet hos dem, der hører det – en blanding af ærefrygt, glæde og længsel. Aslan repræsenterer den gode og livgivende magt, som heksen ikke kan udslette.

Men fortællingen tager en dramatisk vending, da Edmund forråder sine søskende og slutter sig til heksen. Ifølge den gamle lov i Narnia tilhører enhver forræder heksen og må dø. Edmunds skæbne synes derfor beseglet.

Her træder Aslan frem. I stedet for at lade Edmund gå til grunde tilbyder han sig selv i hans sted. Han indgår en aftale med heksenom, at Edmund skal leve, hvis Aslan dør i hans sted.

Om natten føres Aslan til Stenbordet, hvor heksen og hendes tilhængere håner ham, binder ham og til sidst dræber ham. Scenen er mørk og smertefuld. For Lucy og Susan, der i skjul følger begivenhederne, virker det som om håbet er slukket.

Men fortællingen slutter ikke der. Ved daggry sker der noget, som ingen havde ventet. Stenbordet sprækker med en høj lyd, og Aslan står levende igen i al sin pragt. Han forklarer, at der findes en dybere magi end den, som heksen kender. Hvis en uskyldig frivilligt giver sit liv for en skyldig, må døden selv vige tilbage.

Det er her forbindelsen til påskens budskab bliver tydelig. I den kristne fortælling giver Jesus sit liv for menneskers skyld. På korset synes ondskaben og døden at sejre, men påskedag vender livet tilbage i opstandelsen, hvor døden besejres.

På samme måde vender Aslan tilbage og bringer nyt liv til Narnia. Sneen smelter, isen brydes, og foråret begynder at komme. Den lange vinter mister sit isnende greb om Narnia og dem der bor der.

Dermed bliver fortællingen om Narnia også en fortælling om håb. Selv i en verden præget af kulde og mørke kan noget nyt begynde. Det offer, der syntes at være et nederlag, viser sig at være en sejr.

På den måde formår C.S. Lewis at fortælle påskens glædelige budskab gennem et enkelt eventyr: at kærligheden er stærkere end ondskaben, og at livet er stærkere end døden

Glædelig påske!