Julekoncert med KorSonora

Julekoncert med KorSonora

Julekoncert med KorSonora

Torsdag 18. december 2025, kl. 19:30 - 20:30
Sædden Kirke, Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

KorSonora – når stemmer finder hjem igen


KorSonora er et nyt kor med en gammel historie. 30 tidligere korpiger fra Konservatoriets Pigekor i Esbjerg har samlet sig igen – for nogle er det mere end 25–30 år efter sidste fælles indånding før en korsats. Fælles for dem alle er længslen efter at synge, som de gjorde dengang: Med præcision, passion og kærlighed til sangen.

Minder om korrejser, koncertøjeblikke, latter og læring er stadig levende – og nu får de klang igen. Det samme gør samarbejdet med deres tidligere dirigent, Lone Gislinge, som står i spidsen for koret.

KorSonora repræsenterer både gensynsglæde og ny begyndelse. Et kor, hvor erfaring, fællesskab og musikalsk passion mødes – og hvor fortidens klang får lov til at folde sig ud i nutiden.

Korets ”Debut-koncert” foregår i Sædden Kirke, torsdag d. 18. december kl. 19.30. Ved koncerten kan høres musik af Benjamin Britten og Bob Chilcott, samt danske julesange og salmer. Lasse Toft Eriksen medvirker på orgel og klaver.


Entré 50kr ved indgangen som kan betales kontant eller via MobilePay.


Du vil måske også kunne lide...