I romanen The Great Gatzby fra 1925, skriver forfatteren F. Scott Fitzgerald de ikoniske ord om efteråret:

"Livet begynder forfra, når det bliver sprødt i efteråret"

Vinterhalvåret er for mange en mere eller mindre deprimerende tid, hvor mørket langsomt men sikkert sniger sig ind omkring os. En tid, hvor sommerens sol, varme og lyse stunder erstattes af køligere vinde, kortere dage og den begyndende kulde, som vinteren med stor sandsynlighed vil byde på. En tid, hvor alt går i forfald, langsomt sygner hen og hvor mange ting virker dødt, når de saftige grønne blade bliver gullige og tørre, og hvor blomsterne visner hen for til sidst helt at forsvinde.

Allerede nu, begynder mange at længes efter forårets komme, hvor det hele kan virke lidt lysere og livsbekræftende end efterårets mørke.

Men hvad nu hvis vi følger citatet af F. Scott Fitzgerald og vender det hele på hovedet: At efteråret faktisk er en ny begyndelse - ja, en slags genfødsel, der giver os muligheden for at give os selv en frisk start? Én, der allerede har gjort det, er den franske filosof Albert Camus, der nægter at betragte efteråret som noget "deprimerende", men derimod som et andet forår, hvor - som han skriver i teaterstykket Le Malentendu  fra 1944 - at "hvert et blad er en blomst", der giver os en sidste glæde og bruger sin sidste livskraft, inden det visner helt hen.

Efteråret og den resterende del af vinterhalvåret giver os dermed en unik mulighed for eftertænksomhed over selve livet. Vil vi lade os trække ind i efterårets og vinterens mørke og bare flyde med strømmen, eller vil vi hellere gå imod strømmen og så vidt det er muligt tage livet i egne hænder? 

Netop her rammer vi kristendommens DNA. Kristendommen tilbyder os nemlig et alternativ til den gængse opfattelse af den verden vi lever i. Jesus gik ikke med strømmen men i den modsatte retning. Som kristne skal vi hele tiden være opmærksomme på tidens strømninger og ofte er det nødvendigt at gå imod tidens mange "smarte påhit". Lad os derfor bruge årstiden til at betragte efteråret som en ny begyndelse, som et nyt forår, hvor vi tænder lys ikke bare for os selv men også for andre. For - som Jesus siger i Matthæusevangeliet - så er vi verdens lys. 

Lad os derfor være et levende lys for alle, vi møder på vores vej. Et lys, der peger direkte mod verdens sande lys: Jesus Kristus.

 Skrevet af menighedsrådsmedlem ved Sædden Kirke, Henrik Kostow