Dem, du møder i Kirken- et kig bag kulisserene: mød Vibeke

Dem, du møder i Kirken- et kig bag kulisserene: mød Vibeke

Dem, du møder i Kirken- et kig bag kulisserene: mød Vibeke

# Nyheder

Dem, du møder i Kirken- et kig bag kulisserene: mød Vibeke

Hvad er din rolle i kirken, og hvad holder du mest af ved dit arbejde?

Jeg er kirketjener og har været ansat i siden kirken siden 1. oktober 2022

Det jeg holder mest af i mit arbejde, er kontakten med de mennesker der bruger kirken, de fantastiske kolleger jeg har, hvor vi kan lave en masse sjov med hinanden og har en fantastisk indbyrdes humor. Også den alsidighed der er i mit arbejde med meget vekslende arbejdsopgaver, både med de kirkelige handlinger, rengøring, pasning af de grønne arealer og klargøring til alle de arrangementer der er i huset med bl.a. at bage boller/kage.

Hvad vil du gerne have, at menigheden ved om dig?

Jeg kommer fra et arbejde med mange år i ældresektoren som social- og sundhedsassistent, så omsorg og empati for andre mennesker er mig meget nærliggende.

Jeg elsker sang og musik og synger rigtig gerne med på alle de salmer/sange jeg kender, ellers lærer jeg dem som oftest ret hurtigt.

Hvad håber du, at mennesker oplever, når de møder dig eller kommer i kirken?

Jeg håber de vil føle sig velkommen, set og hørt. At de føler der bliver taget hånd om dem eller de problemer de står i, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så føle at der bliver gjort noget for at hjælpe dem derhen hvor de måske kan få den hjælp de har behov for.

Jeg håber også de vil synes at Sædden Kirke er en flot kirke og vil synes om den rundvisning vi kan tilbyde de turister der måtte besøge kirken.

Hvad er din yndlingssalme eller et bibelvers, der betyder noget særligt for dig?

Salmebogens nr. 192 Hil dig frelser og forsoner

Jeg synes det er en meget smuk salme, både tekst og melodi, den giver utrolig meget mening for mig

Du vil måske også kunne lide...