Du er her: 

Trinitatis

Foto: folkekirken.dk

Trinitatis betyder treenighed på latin.

Trinitatistiden begynder søndagen efter pinse og varer til sidste søndag før advent.

Trinitatistiden følger hen over sommeren og efteråret. Den kaldes kirkens hverdag eller det festløse halvår. Afhængig af påskens placering er der omkring 25 trinitatissøndage. Trinitatistidens farve er grøn, der i kirken symboliserer håb og vækst.

I trinitatistiden skal de store højtiders budskab slå rod og vokse til. Søndagenes gudstjenester tematiserer betydningen af Guds skabelse, af Jesus' liv, død og opstandelse og af Helligåndens nærvær for mennesker i dag.

Grundlæggende forhold i menneskelivet bliver taget op i gudstjenesternes evangelielæsninger og prædikener. De kan handle om sygdom og helbredelse, næstekærlighed og fjendekærlighed, skyld og tilgivelse, forholdet mellem politiske ledere og Gud eller forholdet til penge og rigdom

Kilde: folkekirken.dk 
Oprettet: 05.06.2020

Del dette: