Du er her: 

Julekoncert med Ann-Mette Elten

Torsdag den 28. november kl. 19.30

Læn dig tilbage, luk øjnene og glem alt om juletravlhed for en stund i selskab med en sangerinde, hvis repertoire spænder utrolig bredt.

Med sin klare popstemme omfavner Ann-Mette Elten - med både hygge og højtidelighed -traditionens julesange og giver nyt liv til vore mest elskede julesalmer. Og luften sitrer, når hun giver sig i kast med nogle af de helt store klassiske sange fra sit album ”Adagio” (2012).

Ann-Mette Elten har i mere end 30 år turneret landet rundt med På Slaget 12, og mange af bandets sange har for længst opnået status af evergreens. Samtidig mestrer hun den klassiske genre med en så følelsesfuld indlevelse, at det giver mindelser om de helt store internationale stjerner.

Billetsalg: Ticketmaster.dk eller tlf. 7015 6565. Kr. 195,- + gebyr.
Kr. 30,- pr. solgt billet går til humanitært arbejde.

Unummererede pladser • Dørene åbnes 1 time før.

Del dette: