Du er her: 

Stjerne for hinanden

BUSK-gudstjeneste ved Christian Bogh onsdag den 30. oktober kl. 17.00-19.00

BUSK betyder Børn, Unge, Sogn og Kirke. Tanken med BUSK er at knytte bånd mellem netop børn, unge, sogn og kirke. 

Igen i år er BUSK-gudstjenesten i Sædden Kirke en hverdag sidst på eftermiddagen. Børne- og ungemedarbejder Henriette Schertz Lauridsen fortæller: ”Vi ønsker at skabe rammer for familier med børn, sådan at de – på trods af en travl hverdag – kan komme i kirken og nyde fællesskabet der. Vi ved godt, at det for børnefamilier kan være svært at komme i kirke søndag formiddag. Så vi håber med dette tiltag, at børnefamilierne synes godt om kombinationen af gudstjeneste og fællesspisning - at man ikke skal hjem og lave aftensmad bagefter.”

Vi starter kl. 17.00 med en børnevenlig gudstjeneste ved sognepræst Christian Bogh. Årets tema er ”Stjerne for hinanden”, hvilket er som skabt til kirkerummet i Sædden Kirke. FDF og KFUM-spejderne medvirker under gudstjenesten med bl.a. udsmykning og drama. Faner fra de 2 børneorganisationer vil også være med til at skabe en festlig gudstjeneste.

Efter gudstjenesten er der fælles spisning (lasagne med salat og brød). Det koster 15 kr. pr. person (kontant eller MobilePay). Og der er ingen tilmelding.

Vi slutter senest kl. 19.00, så de mindste kan nå at komme hjem, inden det bliver for sent.

Arrangementet er i samarbejde med FDF og KFUM-spejderne i sognet.

Del dette: