Navneændring

Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan du ændre dit navn. Både fornavn, mellemnavn og/eller efternavn kan ændres efter navneloven.

Ansøgning om navneændring sker med NemID på www.borger.dk.

Det er personregisterføreren i bopælssognet, der behandler ansøgningen. Visse navneændringer kan dog ikke gennemføres af personregisterføreren, men skal gennemføres af statsforvaltningen. Personregisterføreren vil i disse tilfælde videresende ansøgningen om navneændring til statsforvaltningen.

For personer, der er født i Sønderjylland, gælder dog særlige regler.

Man kan finde lister over godkendte pige- og drengenavne samt en liste med frie efternavne på Familiestyrelsens hjemmeside om navne.

Du kan læse mere om navneændring på www.borger.dk eller på Ankestyrelsens hjemmeside.

Man er altid velkommen til at henvende sig til kirkekontoret og høre nærmere om navneregler osv.

Gebyr
Gebyr for navneændring er 480 kr. (2017). Dog er navneændring på bryllupsdagen gratis (læs mere under Bryllup / Kirkelig velsignelse).

Gebyret skal være betalt, inden navnesagen kan behandles. Beløbet betales via ansøgning på www.borger.dk.

Ankestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om gebyr for navneændring.