Minikonfirmander

For flere år siden begyndte vi i Sædden sogn at tilbyde minikonfirmandundervisning. Et tilbud som på landsplan over 18.000 børn i 3. og 4. klasse hvert år tager imod med stor begejstring.

Elever fra 3. klasserne på Ådalskolen Bohr og Fourfeldtskolen Bohr samt 4. klasserne på Markusskolen tilbydes hvert år at blive minikonfirmander i Sædden Kirke.

Hvad går det så ud på?
Gennem bibelfortælling, sang, leg, løb, kreative aktiviteter m.m. og måske en udflugt får børnene et større kendskab til kirken og den kristne tro på en spændende måde. Børnene lærer Sædden kirke og præsterne samt noget af det øvrige personale ved kirken bedre at kende.

At deltage i forløbet som minikonfirmand er ingen betingelse for senere at kunne gå til konfirmationsforberedelse og for at blive konfirmeret. Men det giver en god baggrund at bygge videre på, når børnene kommer i 7. klasse. Undervisningen er selvfølgelig frivillig – og man kan også deltage, selvom man ikke er døbt.

Hvad med de andre fritidsinteresser?
En del af børnene går sikkert til sport, dans, musik eller andre ting i forvejen. De fleste vælger at spørge om fri fra fritidsinteresserne i denne uge; enkelte holder lidt tidligere fra minikonfirmand end de andre for at nå det hele.

Tidspunkt og afhentning
Minikonfirmandforløbet er en hel uge – hver dag efter skole samt lørdag og søndag. Børnene bliver i hverdagene hentet på skolen – og bragt tilbage.

En af dagene er vi måske på udflugt. Og som afslutning på forløbet indbydes forældre, søskende og bedsteforældre til familiegudstjeneste søndag kl. 10.00.

Alt er gratis
Materialer og forfriskninger er gratis. Så der er ingen udgifter ved at deltage — kun glæde.

Vil du høre mere om dette tilbud, kan du kontakte børne- og ungemedarbejder Henriette Schertz Lauridsen.