Hellas - Byzans - Grækenland

Fra tankens og troens lys til oplysningstiden og det moderne demokrati

En kirke-, kultur- og kunsthistorisk foredrags­række i samarbejde med Folkeuniversitetet

Foredragene begynder kl. 19.00 og varer til ca. kl. 21.30. I pausen serveres kaffe og the. Der er gratis adgang.

De 7 foredrag finder sted følgende dage: 10/1, 17/1, 24/1, 31/1,  9/2, 21/2 og 28/2.

Antikkens Hellas var i datidens verden et foregangsland med hensyn til såvel det religiøse som det samfunds- og kulturmæssige liv. Den græske gudeverden, Platons og de øvrige filosoffers tanker om filosofiske og politiske forhold og de samtidige arkitekters og billedkunstneres anskueliggørelse af denne livs- og tankeverden i kunsten skulle desuden få vidtrækkende betydning for den vestlige civilisations udvikling frem til vore dage. Først af alt blev den banebrydende for den formning af det kristne og siden det moderne Grækenland, der begyndte med den græsk-uddannede Paulus' missionsrejser og den efterfølgende indstiftelse af den ortodokse kirke med dens byzantinske gudstjenesteform, kirkearkitektur og billedudsmykning. Den fortsattes – efter den godt 300 års dvaletilstand, som tyrkernes besættelse af landet bevirkede. Og med dets genrejsning efter frihedskrigen 1827 med Athen som den nye hovedstad i nyklassisk stil blev Grækenland ideal og forbillede for andre landes demokratiske bestræbelser og blev siden selv en moderne demokratisk stat.

Se temaet for de enkelte foredrag hér

 


I tilslutning til foredragsrækken arrangeres der desuden i samarbejde med rejsebureauet UNITAS i perioden, onsdag den 26. september til fredag den 5. oktober 2012 en 10-dages rejse til Grækenland med rundtur i landet i bus og med et afsluttende ophold i Athen.
For interesserede vil der her blive lejlighed til på første hånd at opleve og lade sig fascinere af den græske fortid og nutid fra Delphis ruiner over sporene af Paulus' missionsvirksomhed og Meteoras svævende klostre til et Athen med nyrestaurerede antikke monumenter og et moderne pulserende storbyliv.
Læs mere om Grækenlandsturen hér