Flyglet

Flyglet i Sædden Kirke er et klassisk Blüthner, Model 4 "Grand Boudoir" i blankpoleret sort. Flyglet har en længde på 210 cm og bredde på 156 cm, hvilket giver fin mulighed for rent lydmæssigt at fylde kirken ud. Blüthners Model 4 bliver ofte valgt som koncertflygel,  da det giver stort set samme mulighed for klangbehandling som et decideret koncertflygel, men samtidig er det af en mere manøvredygtig størrelse - såvel fysisk som rent økonomisk.

Men hvorfor så dette flygel i Sædden Kirke?
Først og fremmest fordi flyglet kan bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger, herunder til mere moderne og rytmiske salmer, der bliver brugt under blandt andet højmesser om søndagen.  Det kan også bruges til konfirmandmorgensang, hvor præst og organist underviser elever i salmesang i kirkerummet.

Derudover kan flyglet bruges til koncerter i kirken. Det kan bruges til at akkompagnere kor, vokal eller instrumental solistoptræden, ligesom det kan bruges i kammermusikalsk sammenhæng og naturligvis som soloinstrument.  Et flygel giver flere musikalske udfoldelsesmuligheder i kirkerummet end i det rum, hvor der udelukkende står et orgel, og vil være et naturligt valg i andre musikgenrer end den rent traditionelle salme- og kirkemusiktradition. Herudover kan det også være en fordel, at instrumentet står på gulvet, hvor der er plads til større besætninger end på pulpiteret, hvor orglet står.

At musicerer "fra gulv til orgel" vil ofte vise sig vanskeligt på grund af kirkens akustik med den lange efterklangstid, der forårsager en uhensigtsmæssig lydforsinkelse mellem de udøvende musikere. - Hvilket er én af grundene til, at man vil finde korsangere på pulpiteret om søndagen. Flyglet har yderligere den fordel, at det kan flyttes rundt på gulvet i kirken og således skabe fleksible rammer for de udøvende musikere og sangere.

Orglet vil for nogle mennesker være et anakronistisk instrument, som kan henlede til uheldige associationer om dystre kirker, hvori der ved enhver given lejlighed prædikes død og dommedag. Orglet har da også omtrent 1000 år mere på bagen end flyglet, da det er kendt som instrument helt tilbage til det ottende århundrede og i øvrigt har en lang tradition bag sig som kirkemusikinstrument, mens pianoet (fællesbetegnelse for klaver og flygel) kun har eksisteret siden ca. 1800-tallet, og først inden for den seneste generations tid er blevet et almindeligt instrument at finde i Den danske Folkekirke.

Hvordan forskellige instrumenter afføder forskellige associationer illustreres gennem følgende tankeeksperiment: forestil dig at synge salmen "Dejlig er jorden", mens orglet spiller til. Og forestil dig så bagefter, at du synger den, mens flyglet akkompagnerer. To vidt forskellige oplevelser, ikke sandt? 
Rent teknisk er der blandt andet den forskel, at mens en tangent på orglet, der er trykket ned, vil blive ved at klinge (til strømmen går...), vil en tangent, der er trykket ned på flyglet, hurtigt klinge ud for at forsvinde helt. Til gengæld vil en tone, der er sluppet på orglet øjeblikkeligt høre op med at klinge, mens en sluppet tone på flyglet kan vedblive at klinge, hvis forte-pedalen holdes nede. Orglets lyd kan af nogle opleves lidt monotont, hvilket nok skyldes at styrken ikke ændrer sig alt efter, om organisten slår hårdt eller blidt mod tangenterne som på flyglet. Derimod er orglets styrke afhængig af antal trukne registre, altså hvor mange orgelpiber én tangent aktiverer. Flyglet derimod har anslagsfølsomhed, det vil sige selve måden at berøre tangenten på har betydning for tonens styrke og klang, der hermed kan gøres mere levende.

Akustikken i kirkerummet er medvirkende til, at Blüthner flyglets klang kommer flot ud i alle hjørner af rummet. Det betyder dog nødvendigvis ikke, at alle kirkegængere får den samme lydoplevelse, da den er forskellig alt efter hvilken bænkerække man sidder på, lige som en plads under pulpituret vil være anderledes end en plads midt i rummet. Dette gælder også præstens tale. Det kan derfor være en god idé for kirkegængeren at veksle lidt mellem pladserne fra den ene gudstjeneste til den anden.

Nanna Sørensen, organist-praktikant i samarbejde med Birgit Bitsch Antonsen, kirkens 1. organist