Cellegrupper i Fisken

En cellegruppe er med til at skabe forbindelse mellem kirken og den enkelte person. Et liv med Jesus er både en personlig vandring samt en vandring i fællesskab med andre kristne.

Hvem er vi?
Vi er meget forskellige mennesker, både nogen der er på vej, nogen der er nye i troen og mennesker, der har været kristne hele vores liv. Vi har et fælles ønske om i hyggeligt samvær at dele det glædelige budskab og lære mere om - samt få opfrisket troen på Jesus Kristus. Vi er både enlige og familier med børn, unge så vel som ’gamle’. Alle er velkomne, blot du ønsker at være en del af troen på Jesus Kristus.

Hvad laver vi?
Vi mødes i grupper på 6 – 12 personer i private hjem – i familieceller eller voksenceller, sådan som det lige passer ind i vores liv nu og her! Først spiser vi i hyggeligt samvær aftensmad, som vi hver især tager med til et stort fælles spisebord. Der er en utrolig tryg og familiær atmosfære, så hvis du søger et fællesskab, hvor du vil accepteres for nøjagtig den, du er, så vil du altid føle dig velkommen her!
Efter måltidet synger vi salmer og lovsange, hvilket giver en virkelig stemningsfyldt start på selve den åndelige del af aftenen. Hvis der er børn med, så er der børnepasning, som vi betaler lidt til. Under selve mødet har vi oplæg, der bliver belyst, diskuteret og debatteret, og spørgsmål kan i trygge rammer blive besvaret. Aftenen sluttes af med kaffe.

Vil du vide mere eller bare har et spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Bent Skovhus, tlf. 30 52 65 33, bskc@km.dk